Artrose (slidgigt) i storetåens grundled betegner en tilstand med indskrænket bevægelighed, øget omfang af leddet og smerter. Dette medfører besværet og smertefuldt afsæt under gang. Generne optræder typisk, når bøjefunktionen opad reduceres fra de normale 70 grader til 30 grader. Røntgenbillede vil vise tegn på artrose (slidgigt) i grundleddet med knogleudbygninger på ledkanterne, der mindsker bevægeligheden. I svære tilfælde, hvor der ikke er aksefejlstilling i tåen, kan der foretages artroplastik (Keller-Hamiltons artroplastik) eller artrodese i let ekstension.

Sygdommen: Artrose (slidgigt) i storetåens grundled betegner en tilstand med indskrænket bevægelighed i storetåens grundled, øget omfang af leddet og smerter. Afvikling af gang og afsæt er besværet og smertefuldt. Generne optræder typisk, når dorsalfleksionen reduceres fra de normale 70° til mindre end 30°. I de sene faser af tilstanden kan der udvikles en kompensatorisk hyper-ekstension i storetåens grundled. Årsagerne kan være et kraftigt traume eller gentagne mindre dorsalfleksions- eller plantarfleksionstraumer mod storetåens grundled. Dette kan medføre en irritation dorsalt i leddet med betændelse i ledkapslen og gradvist tiltagende knogleudbygning (osteofytter), specielt på caput af 1. metatars. Som følge heraf indskrænkes bevægeligheden i, og bevægelserne bliver smertefulde. Idrætsudøvere får ondt ved løb, skiløb og spring. Fodboldspillere er særligt udsatte, muligvis som følge af hurtige opbremsninger og dorsal udstrækning af leddet. Desuden kan årsagerne være artritis urica og rheumatoid artritis Der findes en primær idiopatisk form som angriber grundleddet hos yngre mennesker.

Diagnosen: Diagnosen stilles ved relevante symptomer og klinisk undersøgelse, hvor bevægeligheden er indskrænket, særligt ved dorsalfleksion. Røntgenbillede eller ultralydsundersøgelse vil vise slidgigt i storetåens grundled.

Non-kirurgisk behandling: Tapening af grundleddet samt stivsålet fodtøj og indlægssåler med forhøjning af MTP-leddene for undgå dorsifleksion i grundleddet kan forsøges.

Indikation: Indskrænket bevægelighed og smerter ved bevægelse. Gener fra fodtøj på grund af dorsal knystdannelse. Kellers operation anvendes, når der ikke er mulighed fra at bevare grundleddet, men man ønsker at bevare så meget bevægelse i leddet som muligt.

Forberedelse: Fod og ben skal være renvasket og fri for sår. Neglene skal være korte, rene og uden neglelak. Det anbefales at tage 2 stk tbl Panodil 500 mg ca 1 time inden operationen. Tag praktiske benklæder på, der kan komme over en stor forbinding. Behandling med blodfortyndende medicin må ikke være højere end terapeutisk niveau. Ved tvivl skal egen læge foretage kontrol inden operation. Det er Deres ansvar at gøre ORTOKLINIK opmærksom på allergi overfor medicin inden behandling begyndes. Faste før operation er ikke nødvendig.

Bedøvelse: Før operationen anlægges lokalbedøvelse. Bedøvelsen virker straks efter anlæggelsen.

Operation: Gennem en 5-6 cm lang dorsal incision fjernes randudbygninger af knogle omkring ledkanten. Med sav fjernes ledfladen på basis af den proximale phalanx med en skrå afsavning. Adhærencer til sesamknoglerne løsnes. Herefter indlægges kapselvæv som en pude i leddet. Gennem huden sætte en tynd ståltråd, som holder leddet på plads indtil heling. Ledbånd og kapselapparat strammes op. Der lægges passende bandage og hælsko. Det samlede operationsforløbet vil tage ca 60 minutter.

Efterbehandling: Det er vigtigt at holde foden i ro og opad de første 3 døgn efter operationen for at mindske hævelse og smerter.  Ankel og knæ skal bevæges. Forbindingen kan stramme pga hævelse og skal da løsnes. På 2-4 dag tilbydes sårkontrol og skift af bandage på ORTOKLINIK. På 12-14 dag fjernes ståltråd, sting og hælsko på ORTOKLINIK. Der gives instruktion i bevægeøvelser. Husk at medbring egnede sko (stiv sål og bred tåboks). Efter ca 6 uger tilbydes afsluttende kontrol på ORTOKLINIK. Det anbefales at benytte fodtøj med stiv sål i mindst 6 måneder efter operationen, samt at anvende tåskillere i minimum 6 uger efter operationen.

Forsigtighed: Bilkørsel frarådes i 3 uger efter operation, og mens der indtages medicin mærket med rød advarselstrekant.

Smertebehandling: Efter operationen anbefales det at tage 2 stk tbl Paracetamol 500 mg fordelt på 4 gange i døgnet samt tbl Ibuprofen 400 mg 3 gange i døgnet i 5-7 døgn efter operation. Vær opmærksom på eventuelle bivirkninger og allergi (jvf indlægsseddel). 

Infektionsforebyggelse: Forebyggende mod infektion skal tages 2 tbl Dicloxacillin 500mg 3 gange dagligt de første 9 døgn efter operation.

Sygemelding: Der skal forventes sygemelding i minimum 3 uger.

Forventet resultat: Formålet med behandlingen er at lindre smerterne. Det er normalt at have smerter og hævelse af foden i flere måneder efter operationen. Endeligt resultat forventes 12 måneder efter kirurgi. Tåen bliver en smule kortere ved operationen.

Komplikationer: Komplikationer i forbindelse med bedøvelse og operation forekommer sjældent (< 2%). Infektion kan begynde ca 3 døgn efter operation med tiltagende smerte, hævelse, rødme, varme og sivning. God hygiejne nødvendig for at nedsætte risiko for infektion. Ved mistanke om infektion skal læge kontaktes. Hvis bandagen gennemblødes skal læge kontaktes. Nervebeskadigelse kan medføre nedsat følsomhed omkring arret på storetåen. Manglende heling kan forekomme. Rygning fordobler risikoen for infektion og dårlig sårheling efter operation og må derfor frarådes. Blodprop i benet kan opstå ved inaktivitet efter operation. Ved mistanke skal læge kontaktes. Ved vedvarende gener kan det blive nødvendigt med artrodese (stivgørelse) af storetåens grundled.

Ved problemer: Hvis der opstår problemer eller der er mistanke herom efter operationen bedes man henvende sig i klinikkens åbningstid. Ved akutte uopsættelige problemer kan professor Michael Ulrich altid kontaktes på telefon 5188 2306. Alternativt kan egen læge eller vagtlæge kontaktes.